Efterår...
Nu går det mod efterår, og det smukkeste, man kan sige om sommeren 2017 må være, at den ha... Læs mere, klik her

Efterår...


Nu går det mod efterår, og det smukkeste, man kan sige om sommeren 2017 må være, at den har været præget af grønne græsplæner og talrige blomster i alskens farver.

Det sidste er naturligvis det mest interessante, for græsplæner skal slås - og det er de færreste, der ikke bliver glade for synet af farverige blomster.

Keramik har længe været det største af det største, så at sige - og mange er vilde med relieffer. Måske fordi mange af os især husker dem fra husmurene i 70'erne, og det er nok ét af de steder, vi i Norden har været særligt gode og banebrydende. De skandinaviske keramikere er mestre for nogle af de fineste.

Naturligvis er der de bornholmske, men de svenske er faktisk heller ikke dårlige. De er især gode til at få blomster til at tage sig smukke og farverige ud. 

Og så er der én fordel mere. De "blomstrer" hele året. Forleden sad jeg selv og hang i en sofa, mens regnen stod ned i stænger udenfor (til en forandring!), da jeg fik øje på ét, som jeg købte i sommer. Uanset tidspunktet var der glade farver og blomstrende liv i det fine, unikke arbejde.

Faktisk kan man næsten ikke finde mere langtidsholdbare blomster - i hvert fald hvis man, som jeg, finder kunstige blomster, der skal se ægte ud, stygge at skue. 







© Udarbejdet af ThiseWeb.dk