Så er vi tilbage ...
Der er netop nu lagt nye ting på hjemmesiden - og det er de første siden sensommeren 2020... Læs mere, klik her

En usynlig fjende

Danmark er med en usynlig fjende - Corona -  slet ikke til at kende igen, og det siges, at det minder om det besatte land, vi lige om lidt skulle have fejret 75-året for befrielsen af.

Ligesom festlighederne i anledning af det genforenede Danmark er også alle arrangementer i forbindelse med 4. maj blevet aflyst.

Alt er af lave. Igen. Hver knokler løs på sin computer indenfor de samme fire vægge - og selv om nerverne af og til kommer på højkant og udfordrer humøret, står vi sammen. Med afstand, men alligevel. Vi rykker sammen og synger sammen med Phillip Faber som nutidens Aksel Schiøtz eller Vera Lynn.

Sidstnævnte lever endda endnu for at opleve dette vanvid, som i skrivende stund har passeret sin 40. dag. Ganske vist er der i dag hverken rationering eller knaphed på fødevarer, men alligevel opfører mange sig for en sikkerheds skyld som om der er det. 

Globaliseringen er sat på pause - og alt tyder på, at sommerferien i år skal tilbringes herhjemme - i sommerhuset, kolonihaven, hjemme, campingvognen eller rundt omkring i det ganske land.

Vi tænder lysene den 4. maj om aftenen - i håbet om, at det på en eller anden måde finder en lykkelig slutning. For de fleste, for det vil ikke være alle, der er så heldige.

Som en påmindelse om, hvad svenskerne gjorde for os under krigen, er det blandt andet de svenske Nybro-stager af Rune Strand, vi tænder den aften. Der kommer også nogle til salg.

Men det er også de tyske nagelstager, for vi må som efterfølgende generationer videre uden at glemme - og for unge rykker den krig, vi andre voksede op i skyggen af, længere og længere væk.

Vi må finde lys, liv og farver, campingudstyr og kulørte tallerkener - og vi lover, at vi - når hjemmearbejdspladsen tillader det - vil lægge endnu flere farvestrålende og fine ting på hjemmesiden.

Da vi ved, at mange lige nu skaber hygge til sommerhus, kolonihavehus, campingvognen eller bare terrassen, kommer her nogle af de tekstiler, vi har på vej.

Indtil da ønsker vi alle alt det bedste for jer selv, jeres familier - og det land, vi deler.








© Udarbejdet af ThiseWeb.dk