Så er vi tilbage ...
Der er netop nu lagt nye ting på hjemmesiden - og det er de første siden sensommeren 2020... Læs mere, klik her

Det stod ikke skrevet i stjernerne ...


I vinter var der en forrygende tv-serie, der handlede om kongefamilien, "Frederik IX". 

TV-serier kan være helt forskruede som én om hvorfor en Rosenborg-knægt ikke er konge. Man skulle ikke være Sherlock Holmes for at finde de gravende fejl, den begik - og mange af os er slet ikke interesserede i tanke-eksperimenter og gætterier.

"Frederik IX" var i særklasse god, fordi historisk kyndige personer sammen med dronningen og kronprinsen fortalte om deres familie.

Der var iøvrigt også en fremragende én med Prins Joachim som fortæller af vor fælles historie, men det var nu serien "Frederik IX", det her skal handle om.

Noget af det, der står tydeligst for mig i erindringen er, hvor godt gift, han var. Dronning Ingrid var mageløs - og hun forstod at indgyde vor monark mod den 14. januar 1972, da hun skulle udråbes til dronning. Det er en uvurderlig gave at kunne videregive.

Hun var ikke hans første. Det var den græske prinsesse Olga i 1922, men det holdt kun i to måneder.

"Det stod nok ikke skrevet i stjernerne", sagde vor dronning i tv-serien.

Nogle havde allerede produceret souvenirs som denne dåse - og dem brændte de inde med. Nogle blev ligefrem destrueret, men her er et eksempel på én, der kommer til salg lige om lidt.

Men det er da egentlig en skøn tanke, at vi alle holder ferie i Danmark i år, at vi alle lægger penge her - og måske dyrker vi alle lysten til at genopdage vores egen historie?

Det er da lidt af en sidegevinst ved corona-krisen, og det stod bestemt heller ikke skrevet i stjernene for bare ét år siden ...







© Udarbejdet af ThiseWeb.dk