Så er vi tilbage ...
Der er netop nu lagt nye ting på hjemmesiden - og det er de første siden sensommeren 2020... Læs mere, klik her

Gå tilbage til forrige side

Engel uden glorie



Der er bare julepynt, der er mere populært end andet.

Det er ikke længe siden, julepynt i træ var alt andet end attraktivt, men det har godt nok ændret sig. Vi har lange ventelister på julepynt af Helen og Mogens Lyholmer, men så sandelig også af fynske Mogens Eigenbrod.

Jeg er klar til at tage indtil flere væddemål om, hvornår en ny produktion af de håndmalede skønheder af træ går i gang. Indtil den nyhed springer, vil jeg nøjes med at konstatere, at tingene har mange fans.

Selv fik jeg mine første i 70'erne, da min morfars kone havde gode evner for at vælge julepynt. Og egentlig havde jeg tænkt, at det var så dét, indtil i år. Der stod hun pludselig på et bord i en genbrugsbutik, og talte til mig. Uden at være i stand til det.

Hun er en blå engel som Marlene Dietrich i filmen af samme navn fra 1930. Hun er sådan set lige så from som alle de andre skønheder fra Mogens Eigenbrod i Bogense.

Men hun er heldigere, for tiden - eller hende selv - har formået at frigøre hende fra den tunge glorie. Måske minder hun mig om min mor, der har som sit erklærede mål, at hun vil være en engel - før hun dør.

Det bliver jeg aldrig. Og min blå engel, der for mig at se ser lettet ud efter at være sluppet af med vinger og glorier, skal derfor minde mig om, at man godt kan få lov til at slippe.

Og sådan er der bare julepynt, der er mere populært end andet!







© Udarbejdet af ThiseWeb.dk