De første gange, vi så hendes ærbødigt fremførte titel efterfulgt af hendes navn, professorinde Ebba Lund, fnisede vi.
Det gør vi ikke mere.
Og slet ikke nu, hvor en hvirvlende snestorm har sendt os ind i FN's internationale Holocaustdag 27. januar - den dato i 1945, da de allierede styrker befriede de jødiske ofre for antisemitismen i koncentrationslejren Auschwitz.
Fra Københavns Havn gjorde den senere professorinde en helt fantastisk indsats for at skjule jødiske landsmænd, samle penge ind til Øresundstransporterne og redde dem i sikkerhed. Ebba Lund organiserede beviseligt og egenhændigt mellem 500 og 800 danske jøders redning og flugt til det neutrale Sverige.
Havde nogle af de mennesker, der med et slag under det jødiske nytår blev flygtninge, brug for hjælp sagde man, at de blot skulle finde "Pigen med den røde alpehue" i Nordhavnen.
Naturligvis blev hendes sande identitet først kendt af offentligheden senere - og da var den handlekraftige kvinde for længst optaget af sine akademiske studier.
Hvis hun da ikke sad ved symaskinen, for hun havde også tæft for mode og gode evner for at udforme syopskrifter, som enhver husmor over det ganske land kunne have gavn af.
Der er mange grunde til at tænke på Ebba Lund som en helt enestående kvinde - og ingen grunde til at fnise af den titel, der i øvrigt heller ikke var hverdagskost.
Pigen med den røde alpehue blev i 1975 ridder af Dannebrog - og hun døde i 1999.
Og nej, vi fniser ikke mere. Slet ikke.
