Det ender altid sådan. Det bliver jul - uanset om man er klar eller ej.
Og for mange af os er der meget lidt nyt ved julen. Traditionerne betyder, at den altid indeholder stort set det samme - juletræet skal have en bestemt højde, porcelænet skal være det rigtige, gaverne måles i bjerge og børnene skal være glade.
Og det, mange af os dybest set ser allermest frem til, er julefreden og følelsen af, at verden udenfor vinduerne kun eksisterer, når vi bevæger os ud i den. Ellers har den intet at sige os i de stille dage.
Vi spiller brætspil, og når ingen telefoner ringer, får de gode historier fabelagtige vilkår. Naturligvis dem fra familierne, der fortælles år efter år - men også nyopdagede historier som beretningen om våbenhvilen i Ingenmandsland under første verdenskrig kommer til.
Samtaler bliver bare bedre, når så mange forstyrrende elementer er skåret fra. Naboer og venner kigger forbi, og er vi heldige, har alle fundet det lave gear og kan overgive os til snak og Matador-spillet, der helst skal være af ældre dato. Er vi ekstremt heldige, slipper vi for julegaver, der skal byttes.
Sammen med "noget gammelt og smukt" står der i år også "fred og ro" på min ønskeseddel. Og det kan og skal i hvert fald ikke byttes. Det håber jeg, at jeg får - for der er ofte travlt, når man skal passe arbejde på alle tider af døgnet og pakke forsendelser i de timer, man ikke arbejder. Men vi klager bestemt ikke, for vi har de sødeste kontakter til andre med samme passion! Jul bliver det jo altid.
Med glade øjeblikke og de stunder, hvor savn og vemod koncentreres i et stykke bittersødt konfekt, for julen byder for os voksne på et tilbageskuende blik på dem, vi savner og mangler. På dem, vi må undvære og gerne havde haft endnu.
Måske kan julen derfor dårligt blive mere retro end den er nu - lige om lidt, hvor verden går i stå, og vi alle overgiver os til vores familier. Alle muligheder for glæde er der, og det er bare at gribe dem.
Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul.
