På en måde er det vemodigt så hurtigt julen føles som noget, der er overstået. Som noget, der for længst er fortid, som noget, der er slut. Som en læst bog, der ryger hen i en bunke af andre, der ikke rigtig bliver sat på plads, fordi man bare er på vej videre.
Nu er ét af mine største ønsker, at jeg kan blive knapt så sentimental med årene (og det går ikke i opfyldelse, tværtimod bliver det værre og værre) - så jeg snøfter et par gange undervejs. Der er så mange erindringer forbundet med julepynten, og selv om vi genser den om 11 måneder, er det trist. For tænk, hvis man nu, af den ene eller den anden grund, ikke ser den igen?
Og så har jeg også i de senere år - tre, for at være helt nøjagtig - oplevet, at jeg har fået nok. Her på siden begynder julen i oktober - og så er vi altså ved at have nået mæthedspunktet, når året er ved at være slut.
Nu venter et nyt år forude. Her i huset har vi for første gang i mange år næsten ingen gæster haft, og vi har dårligt forladt landsbyen. Til gengæld har vi gået ture, spist dundrende frokoster, sovet længe, gået ture ved stranden, været i biffen og set fjernsyn. Begynder vi så at blive forlystelsessyge?
Forude venter store forandringer - og nogle af dem er allerede i gang. Og jeg bryder mig ikke om noget af det, er jeg efterhånden nået frem til. Som så mange andre må jeg ruste mig til andre tider, nye udfordringer og anderledes vinkler på verden. Og i det lys er at efterkomme et udtalt ønske fra flere om at kunne betale via mobiltelefonen meget beskedent - og let at opfylde.
Måske skulle man tage en nytårshat på hovedet, blive tipsy af champagne allerede om eftermiddagen og lukke dampen ud i festligt lag inden det går løs med et funklende nyt år? Og en kalender, der ikke er særlig blank?
Måske skulle man gemme sig i et depressivt sofahjørne? Måske skulle man bare glæde sig over, at man rent faktisk har udsigt til et nyt år? Det er ikke alle, der har det.
Måske skulle man glæde sig til en mindre spekulativ og mere travl hverdag? Måske skulle jeg overveje, hvad der skal på nettet - og hvad der ikke skal. Skal jeg begynde at samle på Irma-dåser, skille mig af med nogle gamle eller bare nøjes med en samling af lejlighedskort, der heller fylder særlig meget? Her er nogle af dem, og sådan nogle modtager man ikke længere!
Man får dårligt nok julekort, selv om et lyst hoved sagde til mig, at det var for tåbeligt først at skrive julekort, dernæst æde og drikke med de samme mennesker på tre lokaliteter i tre dage af julen - og slet ikke ses resten af året!
Måske skal man glæde sig allermest til hverdagen. En rutinepræget dagligdag, der gerne skulle brydes af masser af gode fund og glade dage - midt i alt det andet, der er værd at være glad for.
Hvordan I end vælger at gøre det, ønsker vi jer alle et rigtig godt nytår med tak for alt godt i det gamle.
