Lige om lidt er det påske. En højtid for nogle, en herlig samling fridage, der ved hjælp af tre feriedage bliver til mere end en uge, for andre. Nogle rejser, andre bliver hjemme.

For nogle eksploderer verden i alle påskens og forårets farver, for andre er der lidt æg på nogle grene og et par lysestager, der hører højtiden til. Her i huset hører vi til de sidste.

For moderne mennesker er påsken måske mest af alt en indgang til forår og sommer. Ofte er vejret helt fantastisk i påsken. I vores omgangskreds diskuterer vi stadig, om det var påske eller pinse, vi for flere år siden holdt en helt fantastisk udendørs frokost og blev let rødmende i huden af solen.

I vores landsby falder konfirmationen søndag efter påske, og det har betydet, at vi gennem i hvert fald to påskeferier har styrtet rundt som vanvittige for at gøre rent og gøre klar til den store dag. Og alligevel stod jeg begge gange klokken fem om morgenen og plantede forårsblomster udenfor huset.

I år har vi ikke mange planer - en påskefrokost, måske et loppemarked og nogle gode spadsereture med familiens firbenede, som allerede er helt forårs-kuldret. Nogle nye ting skal på hjemmesiden. Og så ved jeg ikke, om man kan betegne nogle timers Netflix som "en plan"?

Endelig skal vi have Eigenbrod-kyllingerne frem og nogle plastic-påskeæg hængt på nogle spirende grene. Lam i ovnen, og måske overveje, hvor tiden siden jul er blevet af. I hvert fald signalerer de fynske kyllinger, at det er påske - og den afslapning den indebærer (når man ikke skal have konfirmation ugen efter!) er værd at glæde sig til.