For en del år siden døde en ældre mand på Østerbro efter at have spist et maltbolsje...
Lige så fremragende et værk, "Det forsømte forår" af Hans Scherfig har været gennem generationer, lige så svimlende er det at opleve, når foråret kommer.
Selv om vinteren ikke har været så lang eller problemfyldt som andre år, er det en oplevelse. Træerne står i knop, påskeliljerne vipper med hovederne i en let brise - og der er allerede født fem lam på den fredede jord foran vores hus.
Solen kaster et ubarmhjertigt lys på vinduer, der trænger til at blive pudset. Men den kaster også sine varme stråler på os, der må erstatte jakker med striktrøjer og får lyst til at flytte hele vores liv udendørs.
Nej, smukkere årstid findes ikke.
Det er en fornøjelse at fotografere billeder til hjemmesiden udendørs, og når man samtidig har gjort gode fund i de seneste uger - ja, så er det lige før, det ikke bliver større.
Med alderen lærer man ikke at forsømme foråret. At nyde det, at genopleve bøgen springe ud, de søde anemoner - og mærke duften af foråret uanset om den kommer fra en gyllevogn eller en særligt vel duftende forårsblomst.
Gyldendals Tranebøger anno 1950'erne og frem til 1980'erne er et af de nyere samleobjekter her i huset. Der er mange! Og med historiske mærkedage forude er jeg klar til "Frydenholm" bagefter - og altid, og uanset årstid, til Scherfigs knivskarpe satire.
Fordi det, ligesom foråret, er en oplevelse - hver gang. Og ikke kun fordi Scherfig lærte os, at man ved at forsømme det, der er noget værd, kan ende som Edvard Ellerstrøm.
Dommer og drabsmand.
