Det er duften fra den gamle brugs, det er opslag på vægge og i butiksvinduer. Det er indrammede plakater i pigekamre og billederne af grove arbejdsheste i det bedsteforældrene hjem.
Det er grafisk, det er enkelt, det er nostalgisk. Det er Sikker-Hansen!
Glem alt om "det Danmark, du kender" og alle de dyrt købte slogans, som vi allerede - endnu før et valg - bliver stopfodrede til kvalmegrænsen med.
Aage Sikker-Hansen blev aldrig den store kunstner på parnasset, men til gengæld blev han folkets stjerne. Og alle kender ham, selv om vi ikke kender mange kulørte historier om ham. Det ene øjeblik minimalistisk, det næste dyster og sekundet efter idyllisk og på arbejde for andelstanken.
Sikker-Hansen har mange udtryk - for eksempel illustrerede han den udgave af Johannes V. Jensens "Kongens fald", der var på min fars fædrene gård. Og han tegnede den gule fjordhest i det bakkede landskab, der hang i baggangen, hvor min farfar gjorde sig klar til dagens arbejde - med et blik på en hest svarende til den, han brugte til at spænde for, når han skulle køre mælk til mejeriet.
Sikker-Hansen er således ofte i mine tanker. Det er i de senere år lykkedes mig at udvide samlingen uden samtidig at gå fallit - og det er jeg ganske stolt af. Selv om jeg kunne have købt de forudsigelige genoptryk, der er kommet.
Til gengæld ved jeg efterhånden ikke, hvor vi skal hænge billederne, for så stor kunst er det heller ikke. En foreløbig løsning er en gallerihylde, hvor de står og afventer situationen.
De yndige "Davre-pigerne" i en original version venter på en meget smukkere skæbne. De skal være i køkkenet, hvor jeg jævnligt kan smile til dem. Og så vil jeg huske, hvordan mit hjerte bankede den dag, en ældre herre havde ryddet op. Og fandt plakaten, som på et bagagerumsmarked blev min for en flad 20'er.
Måske ikke mit livs bedste fund, men absolut i Top 15. Nu afventer den så, at jeg får tid til at gå til glarmesteren og få den indrammet.
Det var dét Danmark, vi kendte. Hvor folk elskede deres billeder så højt, at de ikke skiftede ud hvert eller hvert andet år, fordi de havde arbejdet hårdt for at tjene pengene og bruge dem på noget, de var begejstrede for.
Og valg nu eller til september! Så kan nostalgien endelig brede sig. Så kan tankerne gå til dem, der skabte det Danmark, vi kendte.
Vores børn kommer til at huske et andet Danmark - og det er sikkert!
