Så er vi tilbage ...
Der er netop nu lagt nye ting på hjemmesiden - og det er de første siden sensommeren 2020... Læs mere, klik her

Gå tilbage til forrige side

Vild med vattæpper



Godt nok er vi mange, der har passionerede forhold til vattæpper - selv har jeg mellem 10 og 12 stykker ud fra en teori om, at for mange kan man ikke få.

Det er en teori, som efter den hidtidige sommer i 2015 faktisk nærmer sig en status som noget nær et videnskabeligt dokumenteret faktum.

Men jeg havde gerne lagt dem væk eller nøjedes med at bruge dem sidst på aftenen, på stranden, på skovturen eller alle mulige andre steder.

I stedet for bliver de faktisk brugt til det samme formål som om vinteren: At holde os varme.

Forleden opdagede jeg min egen familie siddende i en sofa med hver sit kulørte vattæppe viklet om sig som kulørte farveklatter i en blæst, der i hvert fald snarere hører efteråret end juli måned til.

Man kan komme ind i forretninger - fra supermarked til second hand - og opleve hele familier i frustrerede diskussioner om hvor vidt det går at trøstekøbe mere. Eller om man skal tage hjem til praktiske opgaver og daglig trummerum i stedet for at skændes i lejede sommerhuse i øsende regn og blæst.

Det er vildt. På enhver måde, og alle tærskler for, hvor mange vattæpper, vi reelt har brug for og kan overskue at se på, er for længst overskredet. Og så begynder vi at overveje, om Mallorca i november mon bliver til at betale. I hvert fald er de nok så sikre på sol på breddegrader, at der ikke er brug for vattæpper.

Vi ønsker alle en fortsat god "sommer" - den koldeste i flere år!







© Udarbejdet af ThiseWeb.dk