Kommer børnene her i huset til at gøre alvor af alle planer om, hvad de skal have med sig herfra, bliver det ingen sag for os at flytte i en ældrebolig, når den tid kommer.
Datteren har en passion for blå farver - og dermed et Koka-testel til 18 personer stående i en papkasse, og sønnen skal have et mere maskulint Quistgaard-stel.
De kan også blive enige om, at Desiré-juleplatterne med H.C. Andersen-motiver - indtil videre - er ligegyldige, men så hører enigheden også op.
Vi har et Blå Olga-stel fra Dresden før det delte Tyskland, og det bliver der kamp om. Det samme gør der om Stavangerflint-tallerkenerne, der bruges til julens desserter.
Jeg kan tage mig selv i at håbe, at de afventer slagsmålet til efter min yderste dag.
Det er ikke, fordi jeg ikke forstår det. Se bare på Stavangerflint-stellet med nisserne - jeg elsker især ham, der har travlt med at læse avisen. Og det er lige før, jeg selv er mere optaget af tallerkenen end indholdet, når de kommer på bordet.
Behøver jeg sige, at de kun er fremme med henblik på at blive vasket af - og ikke solgt?
