Forleden var jeg til et stort loppemarked med talrige stande. På det rigtige tidspunkt, hvilket vil sige i de timer, da mange var på vej hjem fra Skive Festival. 

Duggen lå endnu så tungt, at gummistøvler var nødvendige, men samtidig stod solen hurtigt højt på himlen. Det blev hurtigt varmt, og det er altid hyggeligt at gense de handlende, som man ikke kan undgå at komme til at kende.

Og så tidligt på den, møder man ofte nye kræmmere, der bare lige skal have ryddet op, og som endnu er så forsigtige, at de ikke er ublu med de priser, der ellers er hastigt stigende.

Jeg fandt ikke - naturligvis ikke - det, jeg var på udkig efter. Men så fandt jeg så meget andet. Blandt andet var det ikke de gamle ting, der var bedst sælgende. 

Det bedste salg havde en mand, der solgte danske jordbær til gode penge, og der skulle mere end et par bakker til rabat. Der sker åbenbart noget med os ved synet af de røde bær, når solen skinner. 

Her i landsbyen arbejder de i døgndrift på Thise Mejeri for at leve op til efterspørgslen på koldskål. Og parasollen og de farvestrålende vattæpper, som hunden her i huset helt naturligt ser som en service for den, er kommet frem af gemmerne. Vi er mere tilbøjelig til at sætte os ned - i sol eller skygge. Vi ved aldrig, hvor længe, sommeren er over os.

Jeg købte ingen jordbær, for jeg kom i tanker om alle dem, der lå i fryseren fra sidste år, så jeg fik travlt. Men der er vel heller ikke noget så hyggeligt at gå ind og ud fra terrassen for at se til en gryde, når duften af sommer for alvor breder sig.

Og dagen var faktisk knapt nok begyndt.