Efterhånden ved jeg ikke, hvad det værste er. Om det er, at jeg uden videre kunne kopiere et skriv fra juli 2015 - eller om det er den negative virkning, det triste sommervejr har på humøret.
Bevares. Nogle sidder med sindsro inden døre og følger cykelryttere i Frankrig, mens vi andre dog for en kort stund kan fryde os over regn i stride strømme, når inspirerede cyklister ellers finder det rimeligt at fylde hele landeveje. Men lykken er som bekendt kort, og øjeblikket efter må man atter med gru konstatere, at lycra i pangfarver aldrig har gjort noget godt for nogen.
I søndags sluttede fodbolden, men jeg må tilstå, at min viden om og interesse for sport er stærkt begrænset. Og jeg gider ikke mere lade som om, selv om også jeg har en fjern fortid som stirrende beundrende på min teenage-kæreste, mens han sad en hel lørdag eftermiddag og så engelsk fodbold.
I stedet sidder jeg bøjet over Netflix eller andre tekniske foranstaltninger - ja, jeg har sågar overvejet et Wiinblad-puslespil i et par sekunder, men dér sætter jeg grænsen. Der er endnu en tid til pensionsalderen, selv om det ikke altid føles sådan.
Vore kunder håber endnu på godt vejr, så kulørte tallerkener kan bæres udendørs, men selv har jeg snart opgivet tanken om en dansk sommer som den burde være. Måske i august, for jeg troede ærlig talt, at sommerferien først slutter på det tidspunkt. Det betyder, at jeg har en uges ferie til at vænne mig til tanken om, at familiens yngste tilbringer næste skoleår på efterskole - og når man har fri første skoledag er man sikker på godt vejr.
Fortsat god "sommer". Ifølge kalenderen er den her.
