Det skulle være ganske vist: At den helt store farve i boligindretningen netop nu er grønt. En varm, mørk én af slagsen.
Jeg synes ikke, det er særligt længe, man sidst udråbte en ganske vist lysere grøn til at være det helt store - og nu er det jo ikke alle trends, man bør tage til sig. De pudderfarver, der er dejlige at have på i varme sommeraftener (sydpå), er sjældent fikse om vinteren. Den blege hud hjælper i hvert ikke.
Men grønt - det er alligevel noget andet. Øjenlæger siger - og mener i ramme alvor - at farven er god for øjnene, og farven harmonerer også godt med de øvrige kulører, vi alle er vilde med.
Måske gemmer man med grønne ting en smule af forår og sommer til de mere brune, grå og hvide dage, der venter forude. Selv kan jeg blive meget betaget over alle de varme farver, som efteråret gløder i lige inden løvet falder. Men det er også let at få en tanke om de sidste gløder på et bål, når de afløses af novembers endeløse mørke.
Det er muligvis derfor? Eller fordi man blot kan nævne en farve - og den klæder grønt. Fordi den simpelthen bare er så forrygende sammen med de andre jordfarver, sort, hvid eller med hilsen til 70'erne sammen med gul, orange og brun?
Det er umuligt at sige, men begejstringen for farven er til at forstå - og så er det jo altså også håbets farve. Og måske skal håbet - sammen med humoren - være det sidste, der forlader os. Vi kan altid få brug for begge dele.
