I år har det med de smukke og solrige sensommerdage ventet længere end ellers, men nu er det her - efteråret.
Jeg er absolut en fan. At gå gennem raslende, nedfaldne blade, at atter engang at blive vild med at røre kastaniens blanke og brune overflade. At se, hvordan der langsomt kommer mere og mere vand i fjorden, der har talrige farver i efterårets løb.
At overveje, om havemøblerne mon klarer én sæson mere, at lave havearbejde, selv om fingrene absolut ikke er grønne, i en grad, så den uldne striktrøje er nok. At se, hvordan verden eksploderer i et orgie af gyldne farver, mens dagene bliver kortere. At stå i køkkenet halve og hele dage, mens man taler sig forbi smalltalk, mens stearinlysene blafrer. Måske tæller vi hellere de lyse timer, når der er færre af dem?
I køkkenet er det også tiden til, at gode retter bliver til i solide gryder på lavt blus. Mens timerne går, bliver kød og grønsager mørt, og den lange sommers høst af svampe, bær, løg og kartofler bliver nydt. Hvidløget bruger vi hele året, men der er måske en tendens til, at vi forsøger at holde diverse, sæsonbestemte dårligdomme fra livet med lidt flere af dem?
I hvert fald er de talrige, gode egenskaber ved hvidløget efterhånden så anerkendte, at det ikke (længere) er ugleset at dufte af hvidløg. Det var det, da jeg var barn, men kogekunsten har også fået en sund og velsmagende diversitet med årene.
Derfor er gode beholdere til opbevaring vigtige - og se lige denne humørbombe af en hvidløgskrukke i mat keramik fra det tidligere DDR.
Den er da lige til at komme i godt humør af!
