Til den rigtige ... fra os
Ved et tilfælde så hun mig over skulderen, da jeg sad ved computeren og skrev fakturaen, o... Læs mere, klik her

Gå tilbage til forrige side

Eklund eller Arnoldi?




Det har godt nok været koldt!

Som frossenpind og med "Badehotellet" på fjernsynet, hører jeg til dem, der hurtigt kommer til at længes efter sol i ansigtet, bare fødder i græsset, vattæpper i stolene, is, sand mellem tæerne, kolde øl, farverige salater, Mojiots med egen mynte, fuldt blus på grillen, G&T'er i rå mængder og bål på stranden. Kort sagt - den danske sommer.

Der er langt mellem snapsene i vinterferien, selv om solen kun har nået at kaste få stråler, før folk er begyndt at tale om forår. Vores erantis og vintergækker skyder op af jorden, men når man fryser som en lille hund er der ikke meget trøst af hente dér. Og det giver kun et øjebliks varme at stå, hundefrysende, en tidlig morgen og se solen stå op i øst over en isblå fjord.

Jeg kunne dog ikke, for alvor, finde på at skifte adressen ud med varmere og sydligere himmelstrøg. Det er danske jordbær, jeg vil have. Det er fra mine naboer, jeg vil høre dårlige vittigheder ud på de små timer - og det er min egen seng, jeg vil tumle halvberuset ind i. Og det er der, jeg vil vækkes af solens stråler. Der er ikke megen fornyelse i dét.

Det er der til gengæld i det fuldstændig uundværlige udstyr, der skal til. Jeg er endnu ikke blevet træt af min spand til isterninger, og glas er der her i huset til såvel vand, øl, drinks, vin, cognac, shots, portvin og brændevin. Vi har nye og gamle fra Danmark og Sverige at vælge imellem - og det fungerer.

Men en bakke - den fylder ikke alverden - og kan vel ikke genere nogen? Den skal være rig på farver og godt humør! Skal den være udstyret med svenske eller danske streger? 

Skal det være Lena og Al Eklund eller Per Arnoldi? Det er jeg i fuld gang med at overveje, mens jeg endnu engang tænker en tanke om, hvor inspirerede, man må have været af hinanden.

Og hvem ved? Måske stiger varmegraderne mens jeg overvejer???  







© Udarbejdet af ThiseWeb.dk