Der er nogle indtryk, der kan bringe én lige tilbage til en bestemt episode, højtid eller bare et øjeblik i tiden.
For mig er det ikke jul uden duften af hyacinter, og vinteren skal helst give mindst én travetur på stenhårdt underlag, mens frosten bider i kinderne. Sommeren er ikke fuldendt, hvis jeg ikke kan servere masser af danske jordbær, der gerne skal efterfølge det enkle, men enestående måltid: Marinerede sild med dild og nye kartofler.
Jeg kom direkte tilbage til 70'erne, da jeg så disse herlige plastic-hjerter, som kunne live gevaldigt op på en barnevogn af brun, bred-riflet jernbanefløjl.
Jeg er dog ikke gammel nok til at erindre, om betydningen af dem var mest visuel eller om man reelt var bange for, om nogle skulle vække eller bortføre børnene!?! Men de sene 60'ere havde da et par ganske gruopvækkende bortførelser af børn, så sporene har måske været skræmmende...?
Jeg husker også, at min egen datter ikke var mere end et par måneder gammel, da en dansk kvinde blev fængslet efter at have ladet sin datter sove i barnevogn udenfor en restaurant i New York. Men det var i 90'erne, og ikke særlig længe siden.
Synes jeg i hvert fald ikke. Men når jeg så ser på min 1,83 centimeter høje søn, der for tiden er optaget af prøver og planlægning af afsked på sin efterskole, kan jeg godt se, at tiden er gået. Han er født i 2000.
