Hvem skulle have troet det - efter en lang og varm sommer, som på mange tidspunkter blev tilbragt til vands - liggende nyligt afsvalet i fjorden?
Ikke desto mindre skete det altså. Som lille barn havde vores søn ofte lungebetændelse - og selv om det naturligvis var synd, betragtede vi det som en børnesygdom.
Men så blev vi selv syge af lungebetændelse, så dét gør vi ikke mere! I begyndelsen af december fik vi symptomer på influenza, men det varede i dagevis. Indtil lægen kom en sen eftermiddag og lyttede på lunger i stor stil. Det var - som han sagde - "fuld plade".
Jeg har ingen erindring om nogensinde at have været så syg - og dagene blev henslæbt i en feberdøs, hvor naboerne måtte lufte hund, købe nye forsyninger (af suppe) og hente medicin på apoteket. Det var et regulært lazaret, der mødte de få, der vovede sig indenfor vores døre. Og alt lå stille.
Selvfølgelig blev det jul, og det gør det altid. Meget blev aflyst for vores vedkommende - og tempoet er nedsat og blusset er lavt. Ja, det var faktisk lige før, den hvide januar blev til en hvid december - og ikke så meget som ét eneste snufnug faldt.
Nu går det bedre, men til gengæld har længslen efter foråret sat ind. Når jeg fyldte en af vores Jaj-kopper med kamillete længtes jeg særligt meget. Min foretrukne Jaj-kop i de to-tre uger var heldigvis grå, og nu står den gemt af vejen, fordi jeg ikke kan holde ud at se mere på den.
Til gengæld minder de orange mig om forår, sommer og dage uden sygdomme. Jeg glæder mig - men foreløbig er det vist mest passende at ønske alle et rigtigt godt nytår.
Man har da lov at håbe på, at alt det, vi aldrig nåede at få på hjemmesiden i december, kan komme nu. Bortset fra julepynten...
Den er langt væk!
