Så er det ovre for i år - det ræs, der er kendt under den besnærende og stemningsmættede betegnelse "julen". Jeg er storfan, men efter lungebetændelse i det halve december for andet år i træk, er jeg for første gang lettet over, at alle spor af julen nu er væk. Det var unægteligt noget lettere at overgive sig til en renhjertet følelse af forventning og glæde, da man var barn. Dengang kom julen af sig selv ...
Nu er det slut! Vi er videre! Et nyt år er begyndt, og jeg glæder mig til at opleve det hele.
I år var min favorit blandt alle julesangene "Juletræet med sin pynt" - og det skyldtes ikke alene en vis grad af lettelse over, at vi nåede det og havde et julepyntet træ fra den 23. december. Det skyldtes også påmindelsen om, at solen fra sit skjul ønskede os en glædelig jul.
Dagene bliver længere, og det gør ikke noget. Jeg har hverken noget imod frostvejr eller stille, mørke dage eller skæret fra lysene - dog på grund af min lungebetændelse - kunstige eller fra brændeovnen. Men når man dårligt når at opleve noget - når det hele handler om ren overlevelse i håbet om at nå i mål - ja, så er det for meget af det gode.
Så længes jeg efter de strejf af forår og sommer, som kommer med det øgede lys, den rene luft og de længere dage. Jeg tænker tilbage på skønne dage og aftener på Öland og i det øvrige Sverige, på dovne dage på terrassen med fjordens blå vand forude eller på skingre øjeblikke, mens vi hviner og gyser over vandets temperaturer. Og alligevel overvejer jeg at blive vinterbader!
Og så tænker jeg på de længere dage, lyse og den lille Ida, søsteren til Emil fra Lønneberg, som Astrid Lindgren skrev så smuk en sang til:
Du skal inte tro det blir sommar ifall inte nån sätter fart på sommarn og gør lite somrigt! Da kommer blommorna snart! Jeg gör så at blommorna blommar, jeg gör hele kohagen grön! Och nu har sommaren kommit, för jag har just tagit bort snön ...
Jeg glæder mig, selv om mine tanker også går til den ubærlige ødelæggelse, vi er vidne til i tv-indslag fra Australien, som jeg for 30 år siden havde en minderig tid i.
Men her i Skandinavien kan vi endnu glæde os til årstidernes skiften - og indtil lyset for alvor vender tilbage, må vi finde farverne indendørs. Heldigvis finder vi så mange farver fra tiden før alt blev hvidt, strømlinet og neutralt.