Ved et tilfælde så hun mig over skulderen, da jeg sad ved computeren og skrev fakturaen, og så udbrød hun:
"Åh, skal hun have dem? Det er jeg bare glad for!"
Min hustru kom ind fra haven, og hendes første sommer som transplanteret var grå og regnfuld, men det generede hende ikke. Er man levertransplanteret, skal man være meget varsom med at opholde sig i solens stråler. Og det er noget af en øvelse at vænne sig til det.
Vejret betød til gengæld, at vi med nogenlunde samvittighed kunne sidde indendørs med aviser, bøger og TV-serier - og når børnene kom, havde de forslag til nye serier, vi simpelthen bare måtte se eller forslag til film, vi skulle se i biografen.
På nogle dage ryddede vi også op i tusindvis af ting, vi har i gemmerne, og meget blev solgt - her på hjemmesiden, hos Guld & Rod i Viborg eller på reoler i den gamle købmandsforretning i en anden landsby i Salling - Junget.
Men vi har stadig bjerge af ting, og her var det altså vaser, der skulle gå til en kendt forfatter, som fruen her i huset har kastet sin kærlighed på. Nogle vaser, som Merete selv kun modstræbende havde været klar til at undvære.
De fandt den helt rigtige køber, og det gør vores ting som regel. Så hører vi om, hvorfor en lampe, en skål eller en taske naturligvis skal rejse i en papkasse til en adresse et andet sted i landet.
På den måde var vaserne ikke noget særsyn. Det usædvanlige var bare, at navnet på køberen kaldte på min hustrus begejstring. Det vakte genklang.
Det sker ofte - og det kan let skyldes, at det er gengangere blandt vores følgere, og det er meget hyggeligt.
Derfor skal jeg på egne og Meretes vegne takke for de mange venlige ord i forbindelse med den sygdom, hun er på vej ud af. Men jeg vil også gerne takke for den store tålmodighed, det kræver at forelske sig i retro-varer hos os. Vi håber at kunne forbedre os på det punkt, for der skal ikke være nogen tvivl:
Hos os er køberen altid den rigtige ... uanset navn.
