Nogle kan. Andre kan ikke. Og jeg kan bare ikke sy.
Det er bestemt ikke lysten, der mangler, når jeg ser på de mange blogs, hvor kreative kræfter sætter nyt liv til aldersstegne stoffer. Og jeg imponeret af, hvordan gode råd og anvisninger så sødt gives videre til andre.
Og jeg tænker igen og igen: Hvis bare jeg kunne sy!
Min veninde Louise var blandt de første, jeg kender til, der satte broderier og retro-tekstiler ind i en ny sammenhæng. Ikke blot en smuk genbrugstanke, men også unika.
Se blot denne smukke kurv, Louise har begået af min barndoms dynebetræk, fine broderier af prægtige skibe med fyldte sejl og fuldfede ænder. Jeg elsker den!
Og jeg vælger - overvejende - at glæde mig over, at Louise har syet den til mig. Men alligevel kommer tanken "hvis bare jeg kunne..." til mig med alt for jævne mellemrum.
I det hele taget fylder de fire ord meget i mine tanker for tiden.
Og tid er en anden mangelvare. Vi er ikke uberørte af forespørgsler om, hvornår der kommer nyt, men det kniber med at finde tiden.
Til gengæld kniber det ikke med at finde herlige retro-ting! Forårets første loppemarkeder har allerede kastet farverige bjerge af sig - og nu kommer de snart på siden.
Og i den forbindelse skal jeg måske glæde mig over, at jeg ikke kan sy. For så er det da ikke dét, tiden går med!
Her er lidt af det, der er på vej. Hvis bare...
