Nå ja, hvis det var sommeren - så var den kort og varm. Og vi nød den. Men håbet om flere dovne dasedage i solen lever!
Her har jeg kastet mig ud i bagningens simple kunst, og det er afstressende at stå i køkkenet og forene nyttigt med behageligt. Man kan tænke mange tanker, mens dejen til brunsviger tager form - og lige nu tænker jeg på de gode historier.
Nogen vil hævde, at det gør en journalist altid, men det er ikke den slags historier, jeg tænker på. Det er alle de spændende fortællinger og beretninger, vores mange kunder kommer med. Og vi har slet ikke krav på dem!
Vi får dem som attraktive sidegevinster, mens retro-tingene skifter ejere. Efter en dejlig aften med gode venner i aftes vågnede vi i dag op til en begejstret mail fra en ny kunde, der glædede sig over, at vi kan fuldende og supplere det spise- og kaffestel, hendes farmor efterlod.
Andre kan fortælle om sindsoprivende minder om arvestrid - og vi får til fulde bekræftet min salig jurist-morfars ord om, at "det er aldrig pengene. Nej, det er sukkerskålen..."
En anden gang solgte vi en ting til en dame i hovedstaden, der i årevis havde ledt og ledt efter præcis dén genstand. Hun fortalte, at hun med ét slag mistede sine forældre ved en trafikulykke som ganske ung - og præcis den ting huskede hun fra sit barndomshjem. Ja, hun havde faktisk savnet den lige til nu...
At der så var tale om en ting, hvor jeg havde tænkt "skal, skal ikke" i flere dage, før den ramte hjemmesiden - det er en anden sag. Det bekræfter bare det gamle, britiske mundheld:
- One man's trash is another man's treasure!
Vi har flere skatte på vej. Foreløbig nyder vi bare lige en stille eftermiddag med hjemmebag og gode historier...
Og dem siger vi tak for i et levende håb om, at vi fortsat må høre dem.
