Dybest set er det et levn fra enevælden. En sand anakronisme!
Men jeg elsker kongehuset. Jeg elsker de royale som var der tale om nære venner, for jeg synes de er så eventyrlige. Og samtidig så jordnære og højtelskede.
Og måske er de - selv om en cost/benefit analyse vel næppe er mulig - nok det største reklame-aktiv, vort lille land med verdens ældste monarki har i den verden, der bliver mindre og mindre.
Selv fejrer jeg gerne kongelige begivenheder. Klarest i erindringen står ganske vist den svenske kronprinsesse Victorias bryllup for et par år siden. Vi var tre familier, der holdt den mest mageløse fest, der hverken før eller siden er overgået.
Der var champagne, fine kager, godt humør og diademer - og baconsmør til grillmaden. Og sjældent har vi moret os så forrygende som vi gjorde den aften. Selv om det ikke var sent, inden vi dinglede hver til sit.
"Vi" dækker over pigerne, og jeg har ingen erindring om, hvad mænd og børn lavede. Men i det mindste slap vi da for i særlig grad min mands med årene tiltagende, manglende interesse for de kongelige.
Og helt ærligt - det er nok mest for at drille ham, jeg startede med at samle kongelige portrætter. Først kong Christian X og dronning Alexandrine, der lignede det, hun var - en rar, gammel farmor, tynget af juveler. Det kommer ikke sagen ved, at Christian X begik statskup under påskekrisen i 1920.
Siden fik jeg til ingen penge de smukkeste, store portrætter af kong Frederik og dronning Ingrid, der er på mit kontor, hvor jeg ser dem i øjnene, når det er nødvendigt.
Så jeg var svært godt tilpas, da en af de unge i vores omgangskreds, Anne Mette, gjorde opmærksom på, at hun også gerne ville have nogle. Og på landet er de der altså stadig.
Et par gange på lopper - så var den nye samling grundlagt. Og Anne Mette satte straks forældre og bedsteforældre i gang med at istandsætte Elfeldts billeder i kobberrammer. Og det er før den storstilede rengøring, jeg tog billedet...
Nu er de som nye - ja, de ser faktisk så nye ud, at Anne Mette måtte le sammen med alle os andre, da lillebror Anders mente, at de fornemme kopier lignede noget, der var printet ud fra internettet.
Så...hvem sagde anakronisme?
