Så er det dagen før dagen - og her raser snestormen. Den fjord, der først på dagen var isblå, men dog synlig, er nu gemt i sneflokkene, der hvirvler rundt.
De få, der begiver sig ud, bæres næsten frem af vinden - og selv priser jeg mig lykkelig for, at hunden og jeg gik fra morgenstunden. Da kunne vi stadig se andet foran os end sne. Og når hunden en enkelt gang vågner, ser den uinteresseret ud på vejret, sukker tungt - og falder i søvn igen.
Siden har jeg haft travlt. Nu står Copco-gryden med risengrøden i vores seng, mandlerne er smuttede - og senere på dagen skal vi spille pakkespil med gode venner.
Stellet "Blå Olga", som blev formgivetaf Villeroy & Boch i Dresden, og som har overlevet to verdenskrige, er altid på vores bord juleaften. Og det mangler kun at blive vasket af. Så der mangler ikke rigtig noget.
Og da slet ikke juletræet. Det står for mig som det ultimativt værste, hvis vi skulle henslæbe en jul uden juletræ. Som den, Kim Larsen fortæller i "Dengang da jeg var lille": "Gran-grene på et kosteskaft..."
Nej, så hellere undvære mad, gode sager, juleøl og gaver!
Vores juletræ blev pyntet den 21. december, mens vi drak "Julefred" fra Thisted Bryghus - og er vi heldige, står det i 10 dage.
Det kunne godt være et æstetisk indslag, men det er det ikke. Det er ren Disney - et farverigt, svajende monument over slægternes historie. Der er hjerter i kulører af glanspapir, man slet ikke kan få mere. De er flettet af folk, der har været døde i årtier. Der er flag, for det skal der være, og kugler af glas, der hvert år pakkes forsigtigt ind - som de er blevet det siden, ja, hvornår? Der er lyseholdere fra min fars hjem, som blev købt den første jul efter han som syv-årig mistede sin mor - og min farfar kunne ikke finde dem, de havde.
Og fra i år er der Mormors engle og min datters flettede stjerner i rød- og hvide tern - begået ved hjælp af papir, hun købte allerede i sommerferien.
For her i huset elsker vi jul. Overraskelserne, glæden fridagene, det højstemte og det løsslupne, men vi har naturligvis også øjeblikke, hvor vi husker dem, der var med, når det var jul. Før.
Og vi har haft gode øjeblikke med vores kunder i dagene op til jul. Når der kommer lykkelige tilbagemeldinger fra vores kunder, som i sidste øjeblik har nået at finde lige præcis dét, der kan glæde dem, de er glade for. Som Julie, der i går tog sig tid til at meddele os, at hun "sidder på pinde af spænding" for det øjeblik, hendes mor skal have sin julegave.
Det er dét, det handler om. At være spændt på at give og være glad. Selvfølgelig også for det, vi får.
Men allermest for det, vi fik fra dem, vi må undvære.
Glædelig jul!!!
