Made in Norway.
Stemplerne er forsvundet med tiden, men der er tale om Stavangerflint fra Norge. Og så troede jeg - pga. "krummelurerne" i dekorationen, at der var tale om Kari Nyquist, men sådan er det ikke, viser det sig.
Det er angiveligt en dekor af Inger Waage, der gør helhedsindtrykket af dette matte stentøjsporcelæn så forrygende. Men selvfølgelig er kunstnere inspirerede af hinanden, og det gør det ikke mindre interessant. Farverne er lys brun, terracottagul, lime, sort og let syrenfarvet.
Det er solide, tunge tallerkener, der enten passer til Norrøna-testellet eller også er der tale om egentlige desserttallerkener. Kagetallerkener er det dog næppe, men bemærk målene.
Vi har fem styk, og prisen er pr. styk.
Mål: D. 20 cm.
Pris: 65 kr.