Så er vi tilbage ...
Der er netop nu lagt nye ting på hjemmesiden - og det er de første siden sensommeren 2020... Læs mere, klik her

Gå tilbage til forrige side

Formen er fin...



Det siges, at skandinaver ikke er meget for at tale pænt om hinanden.

Jeg har før oplevet københavnere, der har set lamslået på mig, når jeg fortæller, at jeg elsker at være i Sverige. Og når alt kommer til alt, hvem kan så være uenige i, at Norge er et smukt og spektakulært land? Og er de to broderfolk ikke vilde med at besøge vores hovedstad for at gå på shopping og få en lille én til penge, der er til at betale?

Selv elsker jeg de skandinaviske stel - danske Lyngby, javist, men også norske Stavangerflint og svenske Rörstrand.  Jeg har talrige favoritter som Lyngbys "Harlekin", norske Inger Waage og Turi Gramstad Olivers mange forrygende dekorationer - og jeg elsker Carl Harry Stålhanes enkle og virkningsfulde "Fokus".

Men når det kommer til tidløs formgivning, er der ikke mange, der slår Lyngbys asymmetriske trapez-fade. For mig er det kun norske Nils Aa. Sivertsen, der formgav talrige serveringsfade for Stavangerflint. der kommer i nærheden.

De ser grangiveligt ud som om, at de blev lavet i går, men de blev til 1950'erne og 1960'ernes Norge - de let ovale, men dog meget anvendelige serveringsfade. Og det er klogt at fastholde en formgivning, der har vist sig attraktiv og målrettet - vi danskere gjorde selv det samme med Lyngby-stellene.

Men af og til kan man blive slået af, hvor forskellige - ja, mangeartede dekorationer, Sivertsens formgivning har været genstand for.

Mens vi venter på en forhåbentlig varm og solrig loppesæson, viser vi her nogle af de smukke eksempler. Og ja, man kan sagtens købe dem, hvis man har brug for ekstra forår i sit liv.

Og hermed er der i hvert fald én skandinav, der gerne taler pænt om de andre. Det er nu mit indtryk, at vi er mange!








© Udarbejdet af ThiseWeb.dk