Så er vi tilbage ...
Der er netop nu lagt nye ting på hjemmesiden - og det er de første siden sensommeren 2020... Læs mere, klik her

Gå tilbage til forrige side

Jul i farver


 

 

Er det alt for tidligt, butikkerne starter med at vise julepynt? Eller er det bare top-hyggeligt, hvis man ikke kan få nok?

Svaret afhænger vel af, hvor store børn, der er i den enkelte familie.

Forleden spille børnenes mormor, min otte-årige nevø Anders og jeg "Tegn og gæt". Min mor og jeg tegnede fisk, både, blomster og den slags, og da vi kom til Anders' tegning, stod det klart, at han var den store vinder. For det, vi gættede på var en kost, var et juletræ.

- Hvor mange dage er der til jul, spurgte han bagefter. Og vi måtte tænke os godt om for at nå til et præcist svar.

Nu er der godt to måneder, og det ved børnene her i huset, der er ældre end fætteren, og de glæder sig som altid. Men de er endnu ikke begyndt at tælle dagene. Det kommer først senere.

For os alle er der vel forventningens glæde. Og det er et sikkert tegn på stigende alder, hvis man glæder sig mere til mad, vin og fridage end til noget som helst andet, fx. gaver.

Men vi kan ikke ændre på det: Lige om lidt starter julen, og måske har du set vores nye kategori, der har fået titlen "Højtider"? Den er vi begyndt at forsyne med retro-julepynt.

Og selv om vi endnu ikke er kommet i gang med at udsende nyhedsbreve, er det noget af det, vi vil gøre mere ud af i 2013. Og der vil være fordele for jer, der er tilmeldt.

Er du endnu ikke iblandt dem? Så skynd dig! Tilmelder du dig vores nyhedsbrev på

nyhedsbrev@just-retro.dk

inden 1. december, får du 10 procent i rabat på alle de varer, vi glæder os til at vise jer under overskriften "Højtider". Tilbuddet gælder naturligvis også jer, der forlængst har tilmeldt jer.

Og med den alder, og de minder, der er forbundet med julepynt af ældre dato, kan det nok godt gå at vove en påstand:

Julen er vist kommet for at blive!

Og vi er - med et andet af nevø Anders' rammende, sproglige udtryk - klar til at fyre den af!!!







© Udarbejdet af ThiseWeb.dk